
GURUPEDIA
Aam
Aam er en Mangofrugt
Aam Choor
Aam choor betyder stødt tørret mangofrugt
Asafoetida (Hing)
Asafoetida er et krydderi med en gennemtrængende lugt. Krydderiet menes også at kunne kurere gener som oppusthed og mavekramper. Men på grund af dens intense lugt og smag anvendes krydderiet kun i små mængder.
Badam
Badam betyder mandler
Bhindi
Bhindi er det indiske navn for en squashlignende grøntsag, som på dansk hedder Okra. En grøn aflang grøntsag på ca. 5-6 cm. (på engelsk Lady fingers)
Biryani
Biryani er en indisk risblanding med for eksempel kylling, lam, skaldyr, grøntsager eller et miks af det hele.
Chaaye
Te med kardemomme og friskkværnet krydderier får et opkog med mælk.
Choti Elaichi
Choti Elaichi betyder grøn kardemomme er verdens næstdyreste krydderi efter safran. Det bruges i pikante indiske retter, men frøene tygges også for at give frisk ånde.
Kesar
Kesar betyder safran, og er verdens dyreste krydderi. Safran er støvfangerne fra krokusplanten. Til et kg. safran går der ca. 100.000 krokusblomster.
Korma
Korma er den klassiske og mildt krydrede gryderet bestående af fløde, tomatpuré, kokosmælk, hakkede mandler og peberfrugter. Bl.a. smagt til med ingefær.
Lassi
Lassi er indiernes svar på en smoothie, baseret på isterninger og yoghurt. Den kan laves med alverdens frugt, men er specielt populær med mango og mandler.
Masala
Masala, som betyder “Blandingen”, består af 7-14 forskellige krydderier, og er hjemmelavet. Det er typisk peberkorn, nelliker, karryblade, kommen, kanel, kardemomme, muskatnød, stjerne anis og korianderfrø, der bruges. Masala er ofte kokkens eller husmoderens hemmelighed og stolthed, og derfor er en masala aldrig den samme. Hos Guru er vores opskrift på masala også hemmelig.
Mulli
Lang hvid ”radise” med smag som en mild radise
Naan
Naan er et indisk fladbrød, som er lavet med gær og lyst hvedemel. I store dele af Indien spises maden med brød i stedet for Ris. Du river et stykke brød af med fingrene (altid KUN højre hånd), og bruger brødet til at spise maden. Naan fås som regel i flere varianter, hvor de mest udbredte er plain ( uden noget ekstra), butter (hvor brødene er penslet med smør) og garlic, som enten er butter Naan med hvidløg i dejen eller Naan der er penslet med hvidløgsmør.
Okra
En grøn aflang grøntsag på ca. 5-6 cm.
Paneer
Paneer er en hjemmelavet friskost som minder om ricotta i smag. Omkring 60% af den indiske befolkning er vegetarer, men en stor del af disse spiser mælkeprodukter. Paneer benyttes i mange forskellige retter lige fra det helt simple hvor den steges eller grilles, i brød og kager eller som protein fyld i karryretter i stedet for kød.
Pakora
Pakora er en indisk tempura snack, som kan laves af løg, aubergine, kartofler m.m.
Samosa
Samosa er en trekantet indisk snack, som har fyld af grøntsager og kød.
Roti
Roti er indisk fladbrød, som er lavet af grov hvedemel og vand.
Tandooriovn
Tandoori er en indisk lerovn med form som en krukke. Ovnen er ofte begravet i jorden eller indstøbt i et fundament af brændt ler. Via et hul i toppen klines dej til flade brød (naan) på ovnens indvendige vægge. Andre retter kan tilberedes på lodrette spyd.
